6-ugers Jobrettet uddannelse, Pædagogisk medarbejd

Kursuspris
AMU: DKK 0,00
Fuld pris: DKK 18.026,00
Info om fag
Fagnummer: 42834 Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.930,00

Målgruppe: Medarbejdere, der er ufaglærte eller har en erhvervsuddannelse, og som arbejder med sundhed, omsorg og pleje eller pædagogisk arbejde. F.eks. social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, dagplejere, klubmedarbejdere, plejere, portører, omsorgsmedhjælpere, værkstedsassistenter m.v.

Beskrivelse: I det daglige arbejde kan deltageren påtage sig det professionelle ansvar for at etablere anerkendende relationer i arbejde med sundhed, omsorg og pleje eller i pædagogisk arbejde. I det arbejde kan deltageren tage udgangspunkt i de relevante værdier, der afspejles i formålsparagraffen for enten sundhedsloven, serviceloven eller dagtilbudsloven.

På baggrund af forståelse for anerkendende grundprincipper kan deltageren i sin daglige praksis anvende grundlæggende anerkendende kommunikationsredskaber.

Deltageren kan endvidere bidrage til og tage ansvar for respektfuld, værdig og udviklende dialog med brugere/børn/patienter, pårørende og kollegaer.

Fagnummer: 47259 Borgere med misbrugsproblemer Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 3.070,00

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pleje- og omsorgsarbejde for og med borgere med misbrugsproblemer. Medarbejderne kan eksempelvis være social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter m.fl.

Beskrivelse: Deltageren kan på baggrund af et vist problemkendskab og/eller erfaringer identificere tegn og signaler hos borgere med misbrugsproblemer.

Deltageren kender de fysiske, psykiske og sociale problematikker i forhold til misbrug og kan i det daglige pleje- og omsorgsarbejde samarbejde med borgeren med respekt for borgerens livssituation. Deltageren kan forebygge problemer i samarbejdet på baggrund af viden om, hvordan misbrug kan påvirke adfærden, og har desuden forståelse for misbrugets konsekvenser for borgerens relationer og netværk.

Deltageren kan på baggrund af kendskab til teorier om årsager til misbrug reflektere over egen praksis, herunder betydningen af myter, fordomme og egne holdninger til misbrug.

Deltageren kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning. På baggrund af forståelse for sin egen rolle kan deltageren vurdere behovet for at inddrage relevante samarbejdspartnere og videregive relevante observationer.

Fagnummer: 49489 Medvirken ved medicinadministration Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.930,00

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager sundhedsfagligt og/eller pædagogisk arbejde med børn, unge, voksne og ældre. Medarbejderne kan fx være social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere eller familieplejere, der fx arbejder inden for det nære sundhedsvæsen, på dagtilbudsområdet, eller på specialområdet.

Beskrivelse: Deltageren kan medvirke ved medicinadministration, herunder kan deltageren:

udlevere medicin og hjælpe borgeren med at indtage denne korrekt.
observere og reagere på forandringer i borgerens adfærd i forhold til den medicinske behandling og på baggrund af viden om medicinens virkning, bivirkning og interaktioner.
samarbejde med borgeren om at indtage medicinen korrekt ud fra borgerens forudsætninger, behov og ønsker.
handle ud fra bevidsthed om eget ansvars- og kompetenceområde og kan arbejde ud fra arbejdspladsens instrukser, herunder delegeringsansvar i henhold til gældende lovgivning.
dokumentere og videregive relevante observationer ved forandringer i borgerens tilstand og ved afvigelser ved medicingivning. Deltageren har kendskab til utilsigtede hændelser.
samarbejde med borgeren om videregivelse af relevante informationer til pårørende, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere ud fra gældende lovgivning.

Fagnummer: 44859 Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.930,00

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk arbejde for og med børn, unge, voksne og ældre - herunder ældre med demens. Medarbejderne kan eksempelvis være pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere, familieplejere, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter.

Beskrivelse: Deltageren kan anvende en neuropædagogisk tilgang som et redskab i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.

Med udgangspunkt i et grundlæggende indblik i hjernens funktioner, udvikling, og sanseintegration kan deltageren observere barnet/den unge/den voksne samt inddrage denne viden og observationer i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde.

I det arbejde kan deltageren tage afsæt i den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder samt reflektere over betydningen af egen adfærd i samspillet med barnet/den unge/den voksne.

Desuden kan deltageren videregive relevante observationer til kolleger, pårørende og andre professionelle omkring barnet/den unge/den voksne.

Fagnummer: 48040 Pædagogmedhjælpere i daginstitutioner Varighed 15 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 9.166,00

Målgruppe: pædagogmedhjælpere i daginstitutioner og andre med tilsvarende funktioner

Beskrivelse: Ud fra en forståelse for børns behov og udvikling kan deltageren, selvstændigt og i samarbejde med kolleger, tilrettelægge trygge og udviklende rammer for barnets hverdag i daginstitutionen.

Deltageren kan:

handle ud fra indsigt i lovgrundlaget for daginstitutioner, samt de kommunalt vedtagne retningslinjer for dagtilbuddet
selvstændigt og i samarbejde med kolleger medvirke til at skabe et inkluderende fællesskab i børnegruppen
reflektere over egne relationskompetencer og indgå i et anerkendende samspil med børnene
tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, som forener leg og læring, ud fra forståelse af børnekulturen og det enkelte barns ressourcer
i samarbejde med kolleger og andre samarbejdspartnere tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, som støtter børn med særlige behov, ud fra en forståelse for det enkelte barns særlige udviklingsmuligheder
bidrage til en sundhedsfremmende og forebyggende indsats ud fra viden om kost, bevægelse og hygiejnens betydning for barnets trivsel
selvstændigt indgå i en anerkendende og respektfuld dialog og samarbejde med kolleger og børnenes forældre omkring barnet og dets udvikling

Derudover kan deltageren reflektere over egen pædagogisk praksis.

Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!