Åbent Robotværksted - Svejsning

Kursuspris
AMU: DKK 992,00
Fuld pris: DKK 7.969,60
Info om fag
Fagnummer: 47225 Betjening og basis programmering af svejserobot Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 372,00 Uden for målgruppe: DKK 2.961,10

Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Kurset henvender sig til primært til ikke-faglærte og faglærte medarbejdere, som arbejder i virksomheder, hvor der anvendes industrirobotter.

Beskrivelse: Deltageren kan med kendskab til forskellige materialetyper og svejseprocesser fremstille og indlæse enkle svejseprogrammer samt udføre mindre ændringer og rettelser i disse. Endvidere kan deltageren under vejledning betjene svejserobotudstyr herunder udføre genstartsprocedure ved driftsstop. Endelig kan deltageren udføre simple og almindeligt forekommende vedligeholdelsesopgaver på en korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Fagnummer: 47226 Programmering og optimering af svejserobot Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 372,00 Uden for målgruppe: DKK 2.961,10

Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Uddannelsesmålet retter sig primært mod ikke-faglærte og faglærte medarbejdere, som arbejder i virksomheder, hvor der anvendes industrirobotter.

Beskrivelse: Deltageren kan med viden om forskellige svejsemetoder og processer samt svejserobottens forskellige funktioner og parametre selvstændigt fremstille svejseprogrammer, tage højde for spændinger og kastninger samt vurdere, redigere og optimere svejseprogrammerne i forbindelse med afhjælpning af program- og svejseprocesfejl. Deltageren har kendskab til fremstilling og anvendelse af svejsefiksturer og kan i forbindelse med et produktionsforløb selvstændigt udføre svejsning med en industrirobot under overholdelse af krav til arbejdsmiljø og sikkerhed. Endvidere kan deltageren på baggrund af givne kravspecifikationer kvalitetsvurdere det gennemførte svejseforløb, og endelig kan deltageren udføre daglig systematisk vedligehold af robotten og dens svejseudstyr.

Fagnummer: 47228 Robotsvejsning med processerne MIG/MAG Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 2.047,40

Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Kurset henvender sig primært mod ikke-faglærte og faglærte medarbejdere, som arbejder i virksomheder, hvor der anvendes industrirobotter.

Beskrivelse: Deltageren kan med udgangspunkt i MIG/MAG svejseprocesspecifikationer og tegninger samt viden om materialetyper, svejsemetoder og fremføringsteknikker fremstille svejseprogrammer med relevante svejseparametre (svejsestrøm/spænding, tråd- og fremføringshastighed, pistolvinkel og pendling). Deltageren opnår viden om tilsatsmaterialer og procesgas og kan afvikle programmerne på svejserobot monteret med MIG/MAG svejseudstyr sikkerheds- og miljømæssigt korrekt. Endelig kan deltageren udføre kvalitetskontrol af svejsninger.

Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!