Brolægger, specialarbejder med RKV forløb

Kursuspris

AMU: DKK 5.505,60
Fuld pris: DKK 29.488,40

Hold

Fagnummer: 42730 Introduktion til førstehjælp på jobbet Varighed 0,4 dage AMU-pris: DKK 49,60 Uden for målgruppe: DKK 448,00

Målgruppe: AMU-lovens målgrupper har adgang til uddannelsen.

Beskrivelse: Deltagerne er orienteret om og har elementære færdigheder i nødflytning, livreddende førstehjælp og alarmering. Undervisningen giver deltagerne forståelse for førstehjælpens betydning og sigter mod at motivere dem for at gennemføre en egentlig uddannelse i førstehjælp.

Deltageren kan:
-gengive førstehjælpens 4 hovedpunkter,
-forklare hvordan ulykken standses,
-udføre nødflytning på jord og fra bil,
-forklare, hvorfor alle tilskadekomne skal sikres luft til lungerne og blod til hovedet,
-undersøge om en person er bevidstløs, og om han trækker vejret,
-lægge en person i aflåst sideleje,
-standse en sprøjtende blødning,
                  -formulere en korrekt alarmering.

Fagnummer: 45566 Rulle- og bukkestillads - opstilling mv. Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 124,00 Uden for målgruppe: DKK 940,10

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte personer der har eller søger beskæftigelse i jobs, hvori der forekommer arbejde med opstilling, ændring eller nedtagning af rulle- eller bukkestilladser.

Beskrivelse: Deltagerne kan opstille, ændre og nedtage rulle- og bukkestilladser i henhold til brugsanvisningen for den pågældende stilladsopstilling samt gældende lovgrundlag, således at stilladset er sikkert at arbejde på for de medarbejdere, der efterfølgende skal anvende stilladset.

Deltagerne kan foretage en vurdering af, om stilladset som helhed er planlagt opstillet forsvarligt, set i relation til opgaven, dvs. hvilket arbejde der skal udføres fra stilladset, instruktionen fra arbejdsgiveren, leverandørbrugsanvisningen og opstillingsvejledningen.

Deltagerne kan varetage egen og andres sikkerhed ved opstillingen, og sikre at det udleverede materiel og værktøj anvendes korrekt ud fra viden om opstillingsstedet, dvs. tilstrækkelig viden om jordbund, og byggematerialers egnethed til fastgørelse mv.

Deltagerne har viden om lovgrundlaget på området, herunder ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører, og kan vurdere om stilladsmateriellet er forsvarligt, dvs. uden skadelig råd og korrosionsskader.

Uddannelsen opfylder kravet til særlig uddannelse i forbindelse med opstilling, ændring og nedtagning af stilladser højere end 3 meter jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004.

Fagnummer: 45542 Anvendelse af bygge- og anlægstegninger Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 372,00 Uden for målgruppe: DKK 1.741,45

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte som har eller søger beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Læse og forstå tegningsmaterialer for et projekt inden for bygge- og anlægsområdet ud fra viden om målestoksforhold, tegningssignaturer, beskrivelser og afbildningsformer.
Anvende tegningsmateriale med tilhørende beskrivelser til planlægning og udførelse af arbejdet samt opmåling af materialeforbrug.
·

Fagnummer: 43548 Mindre blandeanlæg - mørtel og beton Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 124,00 Uden for målgruppe: DKK 883,80

Målgruppe: Arbejdsmarkedsuddannelsen henvender sig til ufaglærte og faglærte bygningsarbejdere, herunder murere, struktører, tømrer og betonmagere.

Beskrivelse: Deltagerne kan i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde anvende mindre blandeanlæg til blanding af mørtel og/eller beton. Blandeanlæggene kan anvendes på baggrund af viden om:
Deres opbygning og deres anvendelighed til forskellige typer af opgaver
Ren- og vedligeholdelse af blandeanlæg
Arbejdsmiljømæssige risici relateret til blandeanlægget

Fagnummer: 40349 Arbmiljø - Sikkerhed og sundhed på byggepladsen Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.360,00

Målgruppe: Personer, der har eller søger beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet.

Beskrivelse: Deltagerne kan i forbindelse med indretning og daglig drift af en byggeplads deltage i opgaver med henblik på at øge sikkerheden og forebygge ulykker. Deltagerne har en sådan viden om APV, APB og Plan for Sikkerhed og Sundhed på byggepladsen (PSS), at deltagerne kan handle sikkerhedsmæssigt korrekt og kan medvirke ved opfølgning og gennemførelse af PSS. Endelig kan deltagerne ud fra kendskab til byggepladsens øvrige medvirkende deltage aktivt i samarbejdet om et bedre arbejdsmiljø.

Fagnummer: 43681 Brolægning, underlagsopbygning og komprimering Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 620,00 Uden for målgruppe: DKK 3.539,00

Målgruppe: Uddannelsen står åben for alle personer, der er beskæftiget eller søger beskæftigelse inden for fagområdet.

Beskrivelse: Deltagerne kan efter afslutning af uddannelsen udføre opgaver med udlægning og komprimering af udlagte grus- og stenmaterialer ved brug af minigraver og vakuumløftere, samt udføre komprimering af div. granitbelægninger ved brug af pladevibrator samt/eller springstøder.
Deltagerne kan udføre opgaver vedr. den daglige drift, herunder afmærkning og afspærring af arbejdsstedet, samt nødvendig oprydning og afrigning af arbejdspladsen.
Deltagerne kan udføre arbejdet under hensyntagen til personlig sikkerhed.

Fagnummer: 45775 Vejbygning - bygning af fortovsarealer Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 620,00 Uden for målgruppe: DKK 3.268,50

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte der har eller ønsker beskæftigelse inden for vejområdet.

Beskrivelse: Deltagerne kan medvirke:
Ved planlægning af arbejdet ved bygning af fortovsarealer ud fra projektmaterialer.
Ved udførelse af nødvendig detailafsætning og afgravning.
Ved sætning af betonkanter og lægning af fliser i lige stræk.
Til at udføre arbejdet efter gældende normer, så kravene til underlagets komprimering, fortovets jævnhed og fald mod rendesten er overholdt.
Ved kvalitetssikringen af arbejdsudførelse.
Ved indretning af arbejdspladsen, herunder fordeling af plads, placering af materialer og materiel
Ved etablering for vinterforanstaltninger og nødvendig afspærring og afmærkning af arbejdsstedet.
Deltagerne kan:
Udvælge og bruge hensigtsmæssige materialer og materiel til arbejdets udførelse.
Udføre starteftersyn, renholdelse og pasning af maskiner og materiel ved hjælp af instruktionsbog o. lign.

Fagnummer: 47136 Vejen som arbejdsplads - Certifikat Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.315,30

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der er ansat hos entreprenører og ledningsejere, der arbejder "i marken" med anlæg, drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og som udfører afmærkning af vejarbejder. Beviset har en gyldighed på 5 år, hvorefter det skal fornys.

Beskrivelse: Deltagerne kan efterleve de bygherrekrav om afmærkning og sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet samt vejarbejder, der er underlagt samme regler. Deltagerne har et sådant kendskab til de grundlæggende bestemmelser vedrørende afmærkning, materialer, sikkerhed, lovgivning og vejregler, at de kan udføre korrekt afmærkning af vejarbejder med opsætning af skilte og afspærring i forskellige trafiksituationer efter godkendt rådighedstilladelse og godkendt afmærkningsmateriel. Deltagerne kan udføre korrekt afmærkning af typiske stationære og bevægelige vejarbejder efter gældende bestemmelser og kender hele processen vedrørende opsætning og nedtagning af afmærkning. Desuden har deltagerne en sådan viden om ulykkesfaktorer, der kan forekomme ved mangelfuld afmærkning af vejarbejde, at de kan eliminere disse og dermed medvirke til at øge trafiksikkerheden for både sig selv, og de kolleger, der arbejder på vejen, samt medvirke til at øge trafiksikkerheden for andre trafikanter.  

Ifølge Vejdirektoratets Instruks for råden over vejareal, skal uddannelsen gennemføres med 5 års interval.

Fagnummer: 47665 Nivellering Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 620,00 Uden for målgruppe: DKK 3.932,25

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse indenfor bygge- og anlægsområdet.

Beskrivelse: Deltagerne kan udføre nivellerings- og afsætningsopgaver inden for bygge- og anlægsbranchen med relevante nivellerings- og laserinstrumenter. Således kan deltagerne afsætte relative og absolutte koter i henhold til Danmarks Vertikal Referencesystem, DVR 90, både som plus og minuskoter. Af hensyn til at udføre højdeafsætningsopgaver skal deltagerne kunne beregne sigteplan ud fra fixpunkter og koter beliggende over og under sigteplan. Derudover kan deltagerne udføre linje- og fladenivellement samt dokumentation i form af målebog. Ligeledes kan deltagerne foretage højde- og vinkelafsætning i forbindelse med retvinklet fundaments afsætning, samt foretage udregning af skråningsanlæg, promillefald, retvinklede trekanter, arealer og rumfang. For at sikre nøjagtighed af de afsatte vinkler og højder skal deltagerne desuden kunne kontrollere instrumenternes præcision gennem simpel praktisk verifikation. Endelig kan deltagerne udføre arbejdet efter gældende regler om sikkerhed og arbejdsmiljø.

Fagnummer: 47803 Grundlæggende anlægsteknik Varighed 15 dage AMU-pris: DKK 1.860,00 Uden for målgruppe: DKK 8.852,50

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte anlægsgartnere der har eller søger beskæftigelse inden for anlægsgartnerbranchen.

Beskrivelse: Deltageren kan på en sikkerheds- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde og i henhold til gældende normer udføre grundlæggende:

Afsætning
Linjenivellement
Arbejdsplanlægning
Arbejdstegninger/arbejdsskitser

Herunder kvalitet sikre anlægsgartneropgaver i betonvarer hvori, der indgår:

Belægninger
Kantsten
Terræntrapper og terrænmure i rette linjer
·

Fagnummer: 40185 Etablering af indkørsler i belægningssten og flise Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 620,00 Uden for målgruppe: DKK 3.097,50

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte anlægsgartnere der har eller søger beskæftigelse i anlægsgartnerbranchen.

Beskrivelse: Deltageren kan ved brug af normer, vejledninger og sikkert arbejdsmiljø, projektere og udføre befæstelser i indkørsler med belægnings sten og fliser med kantafgrænsning.

Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!