Digital marketing manager

Kursuspris
AMU: DKK 1.240,00
Fuld pris: DKK 5.863,50
Info om fag
Fagnummer: 45951 Kundeanalyse og e-strategi Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.172,70

Målgruppe: Målgruppen for kurset er virksomhedsejere og ansatte i handels- og serviceerhvervet som vil starte eller udvide sit firma med e-forretning eller som ønsker at forbedre de eksisterende e-løsninger.Kurset er målrettet til amu-målgruppen, til medarbejdere der arbejder dagligt med salg og service samt med formidlings- og administrative opgaver.

Beskrivelse: Deltageren kan udføre en mindre analyse af virksomhedens kunder, for at afdække potentialer for salg af virksomhedens ydelser og produkter online.

Deltageren kan via kundeanalysen generere en behovsoversigt og identificere nøgleområder for virksomhedens e-strategi (strategi på online markedet), herunder indsatsen vedrørende online markedsføring og salg.

En beskrivelse af e-strategiens nøgleområder klarlægger hvilke e-services der skal satses på og hvilke faglige kompetencer det kræves at kunne følge e-strategien.

Fagnummer: 47629 Markedsføring i praksis Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 372,00 Uden for målgruppe: DKK 1.649,05

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til administrative medarbejdere, der arbejder med eller ønsker at arbejde med markedsføring i virksomheder inden for viden- og forretningsservice samt handelserhvervene.

Beskrivelse: Deltageren kan, via forståelse for markedsføringens strategiske og taktiske placering i organisationen, deltage i arbejdet med markedsføring i praksis.
Deltageren kan på et grundlæggende niveau, via viden om de væsentligste markedsføringsværktøjer og -metoder, udarbejde en konkret markedsføringsplan for virksomheden.
Deltageren forstår og kan formidle vigtigheden af markedsføringens opgaver og aktiviteter til andre medarbejdere i virksomheden, så alle kender formålet med en given markedsføringsindsats.
Endelig kan deltageren håndtere kontakt vedrørende markedsføring til eksterne samarbejdspartnere, interessenter, medier, mv.

Fagnummer: 47341 Sociale medier som kommunikationskanal i detail Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 124,00 Uden for målgruppe: DKK 696,35

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre detailhandelsvirksomheder, der arbejder med sociale medier som internt og eksternt kommunikationsmiddel.

Beskrivelse: Deltageren har kendskab til forskellige sociale medier.
Deltageren har kendskab til hvordan detailhandelsvirksomheder kan anvende sociale medier som kommunikationskanal til kunderne.
Deltageren har kendskab til hvordan detailhandelsvirksomheder kan anvende sociale medier som kommunikationskanal til medarbejderne.

Fagnummer: 45952 Udvikling af e-koncepter og produktdifferentiering Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.172,70

Målgruppe: Målgruppen for kurset er virksomhedsejere og ansatte i handels- og serviceerhvervet som vil starte eller udvide sit firma med e-forretning eller som ønsker at forbedre de eksisterende e-løsninger.Kurset er målrettet til amu-målgruppen, til medarbejdere der arbejder dagligt med salg og service, kommunikation og markedsføring.

Beskrivelse: Med udgangspunkt i firmaets kundeanalyse og e-strategi kan deltageren udvikle virksomhedens online koncept(er) og via web-profilering arbejde med produkt- og målgruppedifferentiering for at skabe salg.

Deltageren har kendskab til konceptudvikling i forhold til tema-websites og kan medvirke i udviklingen af firmaets e-koncept(er) ved at arbejde med storytelling og formulering og præsentation af budskaber, der underbygger produkternes egenskaber på Internettet.

Deltageren kender muligheder for at opnå en “word of mouth” marketing effekt via dialogintegration, og den effekt den har for virksomheden i forhold til de “features”, services og oplysninger som tilbydes online. Deltageren har desuden forståelse for kundeloyalitetsprogrammer, der kan tilbydes online og kan fremme salg.

Fagnummer: 46486 Virksomhedskommunikation med e-mail Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.172,70

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til deltagere i den administrative funktion, der arbejder eller skal arbejde med skriftlige kommunikationsopgaver via e-mail over for fx kunder, borgere, leverandører og samarbejdspartnere.

Beskrivelse: Deltageren kan i forbindelse med varetagelse af administrative funktioner løse skriftlige kommunikationsopgaver via e-mail både internt og eksternt i virksomheden på en måde, så de fungerer på mediets særlige præmisser og i overensstemmelse med virksomhedens profil eventuelt i forhold til virksomhedens sprogpolitik.

Deltageren har desuden forståelse for e-mailen som medie og har kendskab til, hvordan opsætningen og sproget i e-mailen adskiller sig fra det klassiske brev, og hvordan læsemønsteret for e-mails adskiller sig fra læsemønsteret for trykte tekster.

Endvidere kender deltageren normerne for godt sprog i e-mailen og er derfor bevidst om nødvendigheden af at skrive et skriftsprog, der matcher mediet. Endelig er deltageren bevidst om, at den gode og professionelle e-mail ud af huset er en vigtig del af virksomhedens ansigt udadtil.

Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!