EU Efteruddannelse for renovationschauffører

Kursuspris
AMU: DKK 620,00
Fuld pris: DKK 5.368,75
Info om fag
Fagnummer: 48625 Ajourføring for renovationschauffører Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 2.336,20

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har eller søger beskæftigelse inden for transport af forskellige typer af affald. Det anbefales, at deltageren tidligere har gennemført grundlæggende uddannelse - eller har erhvervserfaring inden for jobområdet.

Beskrivelse: Deltageren kan, på baggrund af tidligere gennemført grundlæggende uddannelse, erhvervserfaring samt denne ajourføring med nyeste regler og standarder, håndtere - og transportere forskellige typer af affald.
Herunder kan deltageren i praksis anvende sin viden om nyeste regler og retningslinjer for området der vedrører:
Drifts- og færdselssikkerhedsmæssig kontrol af køretøj, containere, flakkøretøjers wire- og kroghejs, komprimatorer, mekanisk og hydraulisk udstyr
Typebestemmelse af affald. Miljømæssigt korrekt håndtering af affaldet i henhold til bortskaffelsessystemer, transportregler og de sikkerhedsforanstaltninger, der gælder ved indsamling
Vejledning af kunder/borgere om sortering og behandling af husstandsaffald, samt om, hvordan mængden af miljøbelastende stoffer kan nedbringes. Indsamling og håndtering af olie- og kemikalieaffald samt andet farligt affald
Kontrol af om en planlagt kørsel er lovlig og forsvarlig. Sikkerhedsbestemmelser ved aflæsningsforhold på forbrændingsanlæg, miljødepoter og øvrige deponier
Tur- og ruteplanlægning, herunder brug af GPS stemmestyring m.v.
Planlægning, indsamling, sortering, behandling, opsortering i fraktioner
Ergonomi - forebyggelse af skader i muskler og led. Håndtering af tunge eller hyppige løft
Lastsikring af forskellige typer af affald, tilladt akseltryk og tilladt totalvægt  
Arbejdsmiljølovens bestemmelser og brug af personlige værne-/hjælpemidler
Ajourføring af færdselsregler af særlig betydning for området
Kundeservice og konflikthåndtering

Fagnummer: 48660 EU-Efteruddannelse for godschauffører - oblig.del Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 2.336,20

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har eller søger beskæftigelse inden for vejgodstransportområdet.

Beskrivelse: Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, der er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, bestride jobbet som godstransportchauffør jf. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens BEK nr. 1327 af 29/11/2017 om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport § 20, § 21 og § 22.

Deltageren kan i praksis anvende sin viden om følgende emner:
Færdselsregler
Regler for arbejdstid
Køre- og hviletidsregler
Trafiksikkerhed
Defensiv og energirigtig kørsel, herunder orientering om ny teknologi,
Uheldsforebyggelse, herunder forebyggelse af højresvingsulykker
Dansk Førstehjælpsråds uddannelse Opdatering af førstehjælp ved hjertestop

Fagnummer: 44722 Køre- og hviletidsregler Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 124,00 Uden for målgruppe: DKK 696,35

Målgruppe: Chauffører med primært operative opgaver, administrative  medarbejdere med primært opgaver inden for ordremodtagelse og planlægning, mellemledere som fx kørselsforvaltere og planlæggere, og selvstændige vognmænd.

Beskrivelse: Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, gennem teori om gældende køre- og hviletidsregler for godstransport/personbefordring, anvende disse i forhold til en planlagt transportopgave, såvel nationalt som internationalt.

Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!