EU-Efteruddannelse godschauffør - kranfører

Kursuspris
AMU: DKK 620,00
Fuld pris: DKK 5.368,75
Info om fag
Fagnummer: 48627 Ajourføring for kranførere Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 2.336,20

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har eller søger beskæftigelse inden for transport af forskellige typer af kraner monteret på lastbil og som skal have opdateret deres chaufføruddannelsesbevis. Det anbefales, at deltageren tidligere har gennemført grundlæggende uddannelse - eller har erhvervserfaring inden for jobområdet.

Beskrivelse: Deltageren kan, på baggrund af tidligere gennemført grundlæggende uddannelse, erhvervserfaring samt denne ajourføring med nyeste regler og standarder, håndtere forskellige typer af kraner monteret på lastbil. Herunder kan deltageren i praksis anvende sin viden om nyeste regler og retningslinjer for området der vedrører:
Krantyper og -opbygninger, drifts- og sikkerhedsmæssig kontrol af kraner, forebyggende vedligehold af kran- og anhugningsudstyr. Anmeldelse og kranjournal
Udvælgelse og anvendelse af egnet og godkendt anhugningsudstyr mv. Håndtering af betjeningskonsoller til manuelt- og fjernbetjente kraner
Sikkerhedsbestemmelser ved opstilling, håndtering, nedpakning og transport med kraner monteret på lastbil
Tur- og ruteplanlægning, herunder brug af GPS stemmestyring m.v.
Stabilitetsforhold, jordbundsforhold, vurdering af forskellige underlags bæreevne, vind- og vejrforhold. Særlige forhold på byggepladser samt tegningsforståelse
Ergonomi - forebyggelse af skader i muskler og led
Lastsikring, opklodsning, understøtning af kranbil samt surring af forskellige typer af gods og udstyr, tilladt akseltryk og tilladt totalvægt
Sikkerhedsbestemmelser ved af- og påmontering af ekstraudstyr, eksempelvis fly-jib, læssegrab m.fl.
Arbejdsmiljølovens bestemmelser for førercertifikater og brug af personlige værne-/hjælpemidler
Ajourføring af færdselsregler af særlig betydning for området
Kundeservice og konflikthåndtering
Uddannelsens indhold følger i øvrigt de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse.
Uddannelsen vil, sammen med de øvrige moduler i den lovpligtige efteruddannelse, føre til at deltageren kan erhverve chaufføruddannelsesbevis.

Fagnummer: 48660 EU-Efteruddannelse for godschauffører - oblig.del Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 2.336,20

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har eller søger beskæftigelse inden for vejgodstransportområdet.

Beskrivelse: Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, der er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, bestride jobbet som godstransportchauffør jf. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens BEK nr. 1327 af 29/11/2017 om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport § 20, § 21 og § 22.

Deltageren kan i praksis anvende sin viden om følgende emner:
Færdselsregler
Regler for arbejdstid
Køre- og hviletidsregler
Trafiksikkerhed
Defensiv og energirigtig kørsel, herunder orientering om ny teknologi,
Uheldsforebyggelse, herunder forebyggelse af højresvingsulykker
Dansk Førstehjælpsråds uddannelse Opdatering af førstehjælp ved hjertestop

Fagnummer: 44722 Køre- og hviletidsregler Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 124,00 Uden for målgruppe: DKK 696,35

Målgruppe: Chauffører med primært operative opgaver, administrative  medarbejdere med primært opgaver inden for ordremodtagelse og planlægning, mellemledere som fx kørselsforvaltere og planlæggere, og selvstændige vognmænd.

Beskrivelse: Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, gennem teori om gældende køre- og hviletidsregler for godstransport/personbefordring, anvende disse i forhold til en planlagt transportopgave, såvel nationalt som internationalt.

Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!