IBC360 E-learningscenter Grundlæggende adm.

Kursuspris
AMU: DKK 4.464,00
Fuld pris: DKK 17.524,50
Info om fag
Fagnummer: 44373 Anvendelse af præsentationsprogrammer Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.234,30

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Deltageren kan fremstille grafisk præsentationsmateriale med præsentationsprogrammer, f.eks. til foredrag, informationsskærme og salgspræsentationer. Deltageren kan anvende værktøjets layoutprincipper på et grundlæggende niveau og kan tilrettelægge præsentationen på en hensigtsmæssig måde i forhold til formålet og virksomhedens behov.

Fagnummer: 47218 Anvendelse af regneark til enkle beregninger Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 372,00 Uden for målgruppe: DKK 1.172,70

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Deltageren kan oprette nye og redigere eksisterende regneark samt oprette enkle formler og foretage flytning og kopiering heraf under hensyntagen til regnearkets opbygning. Desuden kan deltageren formatere et regneark, så det er præsentabelt og overskueligt, og sortere og filtrere data i eksempelvis kundelister, lageroptegnelser, prislister eller varefortegnelser samt definere sideopsætning til udskrivning af regneark.

Fagnummer: 47381 Bilagsbehandling med efterfølgende kasserapport Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.172,70

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, med lidt eller uden regnskabsmæssig erfaring, der arbejder med registrering og bogføring af daglige bilag.

Beskrivelse: Deltageren kan registrere dagligt forekommende bilag til finansbogholderiet, vedrørende køb og salg og omkostninger, og udarbejde en kasserapport, med tilhørende udregninger, postering og kassedifference samt afstemninger.

Deltageren har kendskab til Momsvejledningen og dens almindelige regler. Deltageren kan beregne og registrere moms samt afslutte det periodiske momsregnskab, herunder foretage digital indberetning og betaling til SKAT.

Fagnummer: 45969 Daglig registrering i et økonomistyringsprogram Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.172,70

Målgruppe: Administrative medarbejdere med lidt regnskabsmæssig erfaring i handels- og servicevirksomheder eller institutioner. Kurset henvender sig til medarbejdere, der varetager registrering og bogføring af daglige bilag.

Beskrivelse: Deltageren kan foretage virksomhedens daglige registreringer i et økonomistyringsprogram og arbejde med finansdelen af programmet, på baggrund af kendskab til et økonomistyringsprograms indhold og muligheder.

Deltageren kan foretage daglige registreringer i økonomistyringsprogrammets kassekladde samt udskrive tilhørende journaler og kontokort.
Deltageren kender og kan søge på hjemmesider, der er relaterede til regnskabslove m.m., og kan således holde sig ajour med de ændringer, der sker på området.

Fagnummer: 47293 E-mail til jobbrug Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 372,00 Uden for målgruppe: DKK 1.234,30

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Deltageren kan anvende et mailsystem, i forbindelse med sine opgaver, til såvel intern som ekstern kommunikation. Herunder kan deltageren formulere gode og læsevenlige mails og udnytte mediets præmisser fx anvende links og vedhæfte filer og har kendskab til andre online-kommunikationsformer – fx chat. Ligeledes kan deltageren anvende et mailsystem til planlægningsopgaver og kan bruge disse i forbindelse med intern kommunikation og samarbejde.

Fagnummer: 47217 Indskrivning og formatering af mindre tekster Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 372,00 Uden for målgruppe: DKK 1.172,70

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Deltageren kan benytte basisfunktioner i tekstbehandling til indskrivning og formatering af mindre tekster som fx breve og opslag samt anvende redigeringsfaciliteter til fx sletning, flytning og kopiering af tekst. Endvidere kan deltageren definere enkel sideopsætning, herunder fx margener og sidenummerering samt anvende tekstbehandlingsprogrammets stavekontrol og hjælpefunktion. Ved hjælp af programmets tabelfunktion kan deltageren desuden oprette enkle skemaer og opstillinger i form af fx prislister og notater.

Fagnummer: 46489 Informationssøgning på internettet til jobbrug Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 186,00 Uden for målgruppe: DKK 727,15

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Deltageren kan hurtigt og rationelt søge informationer på internettet i forbindelse med udførelse af sin jobfunktion i faglærte eller ufaglærte job. Herunder kan deltageren oprette hensigtsmæssige søgekriterier for at udvide eller indsnævre søgningen afhængig af den arbejdsopgave som deltageren skal løse.

Deltageren har forståelse for og indsigt i internettets aktualitet og centrale betydning som informationskilde for virksomheden fx ved søgning af regler og bekendtgørelser både nationale og internationale, som har betydning for virksomhedens virke.

Fagnummer: 44978 Jobrelateret fremmedsprog med nuanceret ordforråd Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 930,00 Uden for målgruppe: DKK 2.601,75

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Deltageren kan, i jobfunktioner hvortil der kan udvikles arbejdsmarkedsuddannelser, anvende det givne fremmedsprog i komplekse og avancerede kommunikative situationer, hvilket sætter deltageren i stand til at udføre sine daglige arbejdsfunktioner med anvendelse af fremmedsproget.
Deltageren kan på dette niveau bruge fremmedsproget situationsbestemt i forhold til målgruppe, sted og medie.

Uddannelsen kan gennemføres i fremmedsprogene engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk og svensk.

Fagnummer: 47297 Kommunikation og feedback i administrativt arbejde Varighed 1 dag AMU-pris: DKK 124,00 Uden for målgruppe: DKK 696,35

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til personer i faglærte og ufaglærte jobs, som arbejder med eller ønsker at arbejde med borger- og kundekontakt knyttet til det administrative arbejde.

Beskrivelse: Deltageren kan sætte rammer og lægge en strategi for forskellige typer samtaler med kunder, borgere og kolleger, fx vejlednings- og rådgivningssamtaler. Deltageren kan anvende et sprogbrug tilpasset samtalens formål og hermed bidrage til en effektiv opgave- og problemløsning. Herunder kan deltageren aflæse kropssprog, anvende aktiv lytning og relevante spørgeteknikker samt give konstruktiv feedback, sådan at de administrative kommunikative opgaver løses bedst muligt.

Fagnummer: 44377 Møde- og konferencetilrettelæggelse Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 372,00 Uden for målgruppe: DKK 1.649,05

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Deltageren kan tilrettelægge og udføre administrative funktioner i forbindelse med
møder og konferencer samt foretage den fornødne administrative opfølgning herpå. Deltageren kan vurdere valg af mødetype og arbejdsform i forhold til mødeformål, samt udarbejde tids- og handlingsplan, dagsorden og program for konferencer.
Deltageren kan varetage reservationer, klargøring og forplejning i forbindelse med afholdelse af møder eller konferencer samt planlægge hotelindkvartering og transport.

Fagnummer: 45965 Placering af resultat- og balancekonti Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.172,70

Målgruppe: Administrative medarbejdere med lidt eller uden regnskabsmæssig erfaring, i handels- og servicevirksomheder eller institutioner. Kurset henvender sig til medarbejdere, der varetager registrering og bogføring af daglige bilag.

Beskrivelse: Deltageren kan skelne mellem resultat- og balancekonti og anvende en simpel kontoplan til postering af de daglige bilag i en handelsvirksomhed.

Deltageren har opnået kendskab til forskellige virksomhedstyper og virksomhedsformer, og er bekendt med den tilhørende lovgivning, hvilket giver den nødvendige indsigt i forskellige regnskabers opbygning. Den viden kan medarbejderen anvende i det daglige regnskabsarbejde.

Fagnummer: 47298 Referat- og notatteknik Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.172,70

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med administration og andre arbejdsopgaver som indebærer notat- og referatopgaver.

Beskrivelse: Deltageren kan i rollen som referent fastholde det væsentlige fra møder, samtaler mv. ved hjælp af forskellige lytte- og notatteknikker, fx notater på papir og elektronisk, mindmaps og lydoptagelser. På basis af notaterne eller lydoptagelser kan deltageren skrive forskellige typer af referater afpasset efter mødetype og målgruppe i forbindelse med udførelse af sin administrative funktion.
Endvidere er deltageren bevidst om hvad referatet efterfølgende skal anvendes til og kan afpasse sprog, indhold, opbygning distibutionsform hertil.

Fagnummer: 47299 Skriftlig kommunikation - sprog og sprogbrug Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.172,70

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med skriftlig kommunikation.

Beskrivelse: Deltageren kan i forbindelse med varetagelse af administrative funktioner skrive på et retskrivningsmæssigt og grammatisk korrekt dansk og bruge sproget til at formulere veldisponerede, forståelige og målrettede tekster.
Endvidere har deltageren kendskab til kilder, og kan anvende disse til at hente orientering om nye sproglige udviklinger, fx anvende elektroniske og andre opslagsværker med henblik på at have opdateret viden om sproget og sprogbrug.

Fagnummer: 47300 Tekster på papir - formulering og opbygning Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.172,70

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med eller ønsker at arbejde med skriftlig kommunikation.

Beskrivelse: Deltageren kan i forbindelse med varetagelse af administrative funktioner, disponere og skrive tekster, som skal anvendes til ekstern og intern skriftlig kommunikation. Endvidere kan deltageren formulere sig i et flydende og letforståeligt sprog afpasset efter målgruppen og interne krav, fx virksomheds profil eller sprogpolitik. Endeligt kender deltageren til de skriftsproglige og opsætningsmæssige krav, der kendetegner printede/trykte tekster, og kan opbygge skabeloner, som sikrer et fælles grundlag i den skriftlige kommunikation.

Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!