Klinisk observation, refleksion og handling

Kursuspris
AMU: DKK 0,00
Fuld pris: DKK 11.620,00
Info om fag
Fagnummer: 47733 Klinisk observation, refleksion og handling Varighed 20 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 11.620,00

Målgruppe: Social- og sundhedsassistenter ansat på sygehuse, sekundært social- og sundhedsassistenter ansat i ældreplejen. Det anbefales at social- og sundhedsassistenten har forudsætninger svarende til AMU-uddannelsen "Medicinadministration".

Beskrivelse: Deltageren kan foretage systematisk klinisk observation i forhold til patientnære sygeplejeopgaver, på baggrund af viden om anatomi og fysiologi, patologi, behandling og blodprøver. Herunder kan deltageren observere komplekse sammenhænge mellem fysiske, psykiske og sociale ændringer og symptomer hos patienten.

Deltageren kan fagligt reflektere over kliniske observationer, koble disse sammen med teoretisk viden, identificere afvigelser og udlede samt fagligt begrunde hensigtsmæssige sygeplejehandlinger inden for eget kompetenceområde.

Deltageren kan videregive kliniske observationer til relevante samarbejdspartnere, f.eks. i forbindelse med stuegang, ligesom deltageren kan dokumentere observationer og sygeplejehandlinger i henhold til gældende retningslinier.

Deltageren kan indgå i sygeplejefaglig drøftelse med interne og eksterne samarbejdspartnere på baggrund af viden om evidensbaseret sygepleje og klinsike retningslinier. Deltageren kan i den forbindelse kompetent anvende faglig refleksion, faglig argumentation og fagterminologi.

Desuden kan deltageren selvstændigt planlægge og gennemføre information og formidling ved og under indlæggelsen og i forbindelse med udskrivelsen.

Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!