Maskinel pudsning

Kursuspris

AMU: DKK 248,00
Fuld pris: DKK 1.494,10

Hold

Fagnummer: 46867 Maskinel pudsning Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.494,10

Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Uddannelsen retter sig primært mod personer, som arbejder med overfladebehandling eller gerne vil erhverve kvalifikationer indenfor området.

Beskrivelse: Deltageren har kendskab til opbygningen af slibematerialer, herunder slibemidlets, bindemidlets og rygmaterialets beskaffenhed. Deltageren kan udvælge det rette pudsebånd med udgangspunkt i slibemateriale, rygmateriale, kornstørrelse og belægning til en given pudse- og slibeopgave.
Deltageren har kendskab til vigtigheden af korrekt opbevaring og håndtering af pudsebånd for at minimere skader på båndene. Deltageren kan foretage pudsning af træ og pladematerialer samt lakslibning på flader og kanter af pladematerialer, massiv træ og finerede emner i valsepudsemaskine og bredbåndspudser.
Deltageren har kendskab til valsepudsemaskiners opbygning, herunder valsens beskaffenhed og hårdhed.
Deltageren kender kantpudse-, tværpudse- og bredbåndspudse maskiners virkemåde, herunder opbygningen af pudsesko med filt og grafitlærred, samt indstillingsmuligheder for elektropneumatiske sko.
Deltageren kender eksempler på bestykning af pudsegader til behandling af træ- og pladematerialer samt lak, herunder finishslibeaggregaters virkemåde. Deltagerne kan foretage indstillinger på udstyret i forbindelse med båndhastighed, båndspænding fremføringshastighed og tryk på sko til en given opgave.
Deltageren har kendskab til sammenhængen imellem ovennævnte parametres indflydelse på pudsningens og slibningens kvalitet og udseende, samt udstyrets energiforbrug og pudsematerialernes standtid.
Deltageren har kendskab til de sikkerhedsmæssige forhold vedrørende pudseudstyr og pudseprocesser i henhold til AT-meddelelser og arbejdsmiljølovgivningen.

Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!