På vej til maskinfører med RKV forløb

Kursuspris

AMU: DKK 3.720,00
Fuld pris: DKK 28.665,75

Hold

Fagnummer: 45542 Anvendelse af bygge- og anlægstegninger Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 372,00 Uden for målgruppe: DKK 1.751,45

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte som har eller søger beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet.

Beskrivelse: Deltagerne kan anvende tegningsmateriale med tilhørende beskrivelser inden for bygge- og anlægsområdet som grundlag for udførelse af deres arbejde og på baggrund af viden om tegningernes opbygning og udformning.

Deltagerne kan foretage opmåling af materialeforbrug, samt planlægge arbejdets udførelse ud fra et projekt ved brug af målestoksforhold, tegningssignaturer, tegningsnoter, beskrivelser, samt forståelse for afbildningsformer, herunder perspektivtegninger.

Fagnummer: 44490 Betjening af minigravere og minilæssere Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 2.104,20

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil.

Beskrivelse: Deltagerne kan betjene minigravere og minilæssere i forbindelse med udførelse af bygge- og anlægsopgaver, herunder udførelse af normale graveopgaver (fx. ved nedgravning af ledninger i fortove, cykelstier og veje samt ved gravning af støberender og grøfteprofiler). Deltagerne kan anvende ekstraudstyr som f.eks. brydningsværktøj, fliseløfter, jordbor, kost til minigrave- og minilæssemaskine og anvende en arbejdscyklus og en graveteknik der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal.
Deltagerne kan foretage daglig og ugentlig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbog,
samt inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet.

Fagnummer: 45501 Kabelarbejde - etablering af nyanlæg Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 620,00 Uden for målgruppe: DKK 4.915,50

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte anlægsarbejdere der har eller søger beskæftigelse som kabel- og ledningsarbejder.

Beskrivelse: Deltagerne kan udføre kabel- og ledningsarbejde med detailafsætning, korrekt oplukning, opgravning, vandafledning, tilbagefyldning og komprimering samt nedlægning af ledninger i forbindelse med etablering af forsynings- og afløbsledninger i overensstemmelse med DS 475, Vejregel samt Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje. Deltagerne kan etablere lovpligtig afmærkning af arbejdsstedet.
Deltagerne kan, ved brug af instruktionsbog og anden form for brugervejledning, udføre den for den daglige drift nødvendige renholdelse og pasning af maskiner og arbejdsudstyr.

Fagnummer: 47136 Vejen som arbejdsplads - Certifikat Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 1.325,30

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der er ansat hos entreprenører og ledningsejere, der arbejder "i marken" med anlæg, drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og som udfører afmærkning af vejarbejder. Beviset har en gyldighed på 5 år, hvorefter det skal fornys.

Beskrivelse: Deltagerne kan efterleve de bygherrekrav om afmærkning og sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet samt vejarbejder, der er underlagt samme regler. Deltagerne har et sådant kendskab til de grundlæggende bestemmelser vedrørende afmærkning, materialer, sikkerhed, lovgivning og vejregler, at de kan udføre korrekt afmærkning af vejarbejder med opsætning af skilte og afspærring i forskellige trafiksituationer efter godkendt rådighedstilladelse og godkendt afmærkningsmateriel. Deltagerne kan udføre korrekt afmærkning af typiske stationære og bevægelige vejarbejder efter gældende bestemmelser og kender hele processen vedrørende opsætning og nedtagning af afmærkning. Desuden har deltagerne en sådan viden om ulykkesfaktorer, der kan forekomme ved mangelfuld afmærkning af vejarbejde, at de kan eliminere disse og dermed medvirke til at øge trafiksikkerheden for både sig selv, og de kolleger, der arbejder på vejen, samt medvirke til at øge trafiksikkerheden for andre trafikanter.  

Ifølge Vejdirektoratets Instruks for råden over vejareal, skal uddannelsen gennemføres med 5 års interval.

Fagnummer: 44501 Pasning og vedligeholdelse af entreprenørmaskiner Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 372,00 Uden for målgruppe: DKK 4.566,05

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til anlægsstruktører og andre med tilsvarende kvalifikationer og praktisk erhvervserfaring, der i deres arbejde som maskinfører inden for bygge- og anlægsbranchen skal passe og vedligeholde entreprenørmaskiner (rendegravere, dumpere og gummihjulslæssere).

Beskrivelse: Deltagerne kan ud fra kendskab til maskinernes opbygning og virke foretage daglige og periodiske eftersyn af entreprenørmaskiner i forbindelse med deres arbejdsopgaver som maskinfører, omfattende maskiner som rendegravere, dumpere og gummihjulslæssere.
Deltagerne kan gøre brug af maskinernes instruktionsbøger og kan foretage vedligeholdelse og pasning af maskinerne i ht. disse, herunder bl.a. udluftning af brændstofanlægget.
Deltagerne kan anvende  personlige værnemidler og arbejde ergonomisk korrekt samt behandle og opbevare brændstoffer og smøremidler korrekt.

Fagnummer: 47572 Betjening af entreprenørmaskiner Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 620,00 Uden for målgruppe: DKK 4.915,50

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse indenfor entreprenørområdet. Deltagerne skal forud for kursusstart have kørekort til traktor eller personbil.

Beskrivelse: Deltagerne kan udføre grundlæggende betjening af entreprenørmaskiner i forbindelse med arbejde som maskinfører indenfor bygge- og anlægsområdet. I den forbindelse kan deltagerne vurdere entreprenørmaskiners anvendelighed til konkrete opgaver samt anvende en arbejdscyklus og en grave- og læsseteknik, der er sikkerhedsmæssigt og økonomisk optimal. Deltagerne kan derudover udføre daglig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbøger samt kan inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet og kan udføre dette i overensstemmelse med gældende lovgivning vedr. entreprenørmateriel og anlægsområdet herunder sikkerheds- og gravereglerne i DS 475.

Uddannelsen gennemføres på en af følgende maskintyper:
·Minigravere, minilæssere, minidumpere og motorbører
·Rendegravere
·Gummihjulslæssere og dumpere
·Hydrauliske gravemaskiner
·Dozere

Fagnummer: 47665 Nivellering Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 620,00 Uden for målgruppe: DKK 3.942,25

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse indenfor bygge- og anlægsområdet.

Beskrivelse: Deltagerne kan udføre nivellerings- og afsætningsopgaver inden for bygge- og anlægsbranchen med relevante nivellerings- og laserinstrumenter. Således kan deltagerne afsætte relative og absolutte koter i henhold til Danmarks Vertikal Referencesystem, DVR 90, både som plus og minuskoter. Af hensyn til at udføre højdeafsætningsopgaver skal deltagerne kunne beregne sigteplan ud fra fixpunkter og koter beliggende over og under sigteplan. Derudover kan deltagerne udføre linje- og fladenivellement samt dokumentation i form af målebog. Ligeledes kan deltagerne foretage højde- og vinkelafsætning i forbindelse med retvinklet fundaments afsætning, samt foretage udregning af skråningsanlæg, promillefald, retvinklede trekanter, arealer og rumfang. For at sikre nøjagtighed af de afsatte vinkler og højder skal deltagerne desuden kunne kontrollere instrumenternes præcision gennem simpel praktisk verifikation. Endelig kan deltagerne udføre arbejdet efter gældende regler om sikkerhed og arbejdsmiljø.

Fagnummer: 44496 Komprimering med entreprenørmaskiner Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 248,00 Uden for målgruppe: DKK 2.104,20

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil.

Beskrivelse: Deltagerne kan betjene, samt passe og vedligeholde komprimeringsmateriel i forbindelse med udførelse af komprimeringsopgaver indenfor bygge- og anlægsområdet.
Dette indebærer at deltagerne kan udvælge og betjene almindeligt forekommende komprimeringsmateriel (fx. pladevibrator, vibrationsstamper, fårefodstromle, valsetromler m.m.) på en sikker og forsvarlig måde samt kender til vigtigheden af at komprimering udføres korrekt.
Deltagerne kan inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet og kan anvende en arbejdscyklus, der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal.
Deltagerne kan foretage daglig og ugentlig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbog.

Fagnummer: 40562 Graveskader - Forebyggelse Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 372,00 Uden for målgruppe: DKK 3.041,30

Målgruppe: Bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for området.

Beskrivelse: Deltagerne kan indhente nødvendige oplysninger om kabel- og ledningsføringer i jorden og lokalisere alle former for forsynings-/afløbsledninger, dels ud fra tegninger udarbejdet af ledningsejere, dels ved brug af kabelsøgningsudstyr, prøvegravning og verifikation via dæksler, skabe mv. Deltagerne kan således medvirke til forebyggelse af graveskader gennem viden om afmærkning i og over jorden, samt kan vurdere og anvende visuelle indikatorer på arbejdsstedet. Deltagerne kan udføre gravearbejde uden at beskadige det eksisterende ledningsnet og kan udføre arbejdet i henhold til norm for etablering af ledningsanlæg i jord, sikkerhedsregler og særlige forhold for de forskellige forsyninger og ledningstyper. Deltagerne er desuden i stand til at afmærke såvel gamle som nye ledninger, at beskytte og understøtte disse, samt foretage korrekt tilfyldning omkring forskellige forsyninger og ledningstyper jf. gældende standarder. I tilfælde af graveskade kan deltageren handle korrekt, så ulykker undgås, og skaden begrænses.

Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!